étymologie et compléments
- de carretejar, avec le suffixe -atge
carretejatge
- singulier : carretejatge [karreteˈd͡ʒad͡ʒe]
- pluriel: carretejatges [karreteˈd͡ʒad͡ʒes]
- prononciations
- l. : [karreteˈd͡ʒad͡ʒe], [kaʁeteˈd͡ʒad͡ʒe]
- rh, niç. : [kaʁeteˈd͡ʒad͡ʒe]
- m. : [kaʁeteˈd͡ʒad͡ʒi]
substantif masculin
- métier de charretier, roulage
- R1 : Mistral 1879
- R2 : Ubaud 2011