étymologie et compléments
- voir cobla et -ejar
- dérivés : coblejador
coblejar
[verbe du premier groupe]
[kupleˈd͡ʒa]
conjuguer
verbe intransitif
- mettre par paire
- poés. Faire des couplets
- R1 : Lév.
- R2 : Modèle:R:Cantalausa, Ubaud 2011
étymologie et compléments
coblejar
[verbe du premier groupe]
[kupleˈd͡ʒa]
conjuguer
verbe intransitif